-
1 Moody’s Investors Service
Amerikansk kreditvurderingsbureau, der benytter følgende symboler til at udtrykke rating, enten langfristet (af en bestemt fordring) eller kortfristet (af den pågældende udsteders korte fordringer generelt):LangfristetAaa Aa ABaa Ba BCaa Ca CKortfristetPrime 1 = P1Prime 2 = P2Prime 3 = P3Not Prime = NPAaa er bedst, Aa er næstbedst etc. For kategorierne Aa til B suppleres med 1, 2 eller 3 for at tilkendegive en lidt bedre eller lidt dårligere status inden for kategorien. Se Standard & Poor’s Corporation og Fitch IBCA.På markedet for kredit- og virksomhedsobligationer tales der om investment grade for langfristet gæld, når den pågældende udstedelse har en rating mellem Aaa og Baa3. -
2 Moody’s Investors Service
Amerikansk kreditvurderingsbureau, der benytter følgende symboler til at udtrykke rating, enten langfristet (af en bestemt fordring) eller kortfristet (af den pågældende udsteders korte fordringer generelt):LangfristetAaa Aa ABaa Ba BCaa Ca CKortfristetPrime 1 = P1Prime 2 = P2Prime 3 = P3Not Prime = NPAaa er bedst, Aa er næstbedst etc. For kategorierne Aa til B suppleres med 1, 2 eller 3 for at tilkendegive en lidt bedre eller lidt dårligere status inden for kategorien. Se Standard & Poor’s Corporation og Fitch IBCA.På markedet for kredit- og virksomhedsobligationer tales der om investment grade for langfristet gæld, når den pågældende udstedelse har en rating mellem Aaa og Baa3.English-Danish financial dictionary > Moody’s Investors Service
-
3 sköta
verbum1. passe, pleje, tage sig afSköta hemmet, sköta kassan, sköta maskinerna
Passe hjemmet, sidde i kassen, passe maskinerne
Det skulle inte skada om du skötte skolan lite bättre!
Det ville ikke være nogen skade til, hvis du passede din skole lidt bedre!
3. passe (på), varetage, forvalte, være omhyggelig med noget (fx sin økonomi)Nu har vi sett att den ekonomiska överklassen inte kan sköta förvaltningen av pengar
Nu har vi set, at den økonomiske overklasse ikke kan varetage forvaltningen af penge
Sköt om dig!
Pas på dig selv!
-
4 slita
uregelmæssigt verbum1. slide, bruge noget så meget at det bliver tyndere eller går i stykker3. slide og slæbe, pukle4. rive løs eller lign. (om heftige bevægelser)Buketten såg lite bättre ut när Louise hade slitit av alla de vissna bladen
Buketten så lidt bedre ud, da L. havde revet alle de visne blade af
5. bruges i overført betydning (fx om fornemmelser, følelser)L. kunne ikke flytte blikket fra den flotte mand
Slita fan, slita hund, slita ont, slita som ett djur
Rive sig i håret, være desperat (rasende, ophidset)
Slit den (det) med hälsan!
Velbekomme!
-
5 vass
I substantiv1. siv, rør (botanik)Benytte sig af lejligheden, ikke lade den gå fra sig
Så in i vassen: Hon är så in i vassen snål
II adjektivRigtig meget: Hun er så forbandet nærig
1. hvas, skarp, spidsEn vass kniv, en vass nål, en vass tagg
En skarp kniv, en spids nål, en spids torn
Akta dig för de vassa kanterna!
Pas på med de skarpe kanter!
2. ondskabsfuld, ubehagelig3. udmærket, dygtig, intelligent, hurtig, pæn m.m. (hverdagssprog/slang)Til efteråret søger vi en ny formgiver - dygtigere end den dygtigste (annoncetekst)
-
6 sköta
verbum1. passe, pleje, tage sig afSköta hemmet, sköta kassan, sköta maskinerna
Passe hjemmet, sidde i kassen, passe maskinerneDet skulle inte skada om du skötte skolan lite bättre!
Det ville ikke være nogen skade til, hvis du passede din skole lidt bedre!3. passe (på), varetage, forvalte, være omhyggelig med noget (fx sin økonomi)Nu har vi sett att den ekonomiska överklassen inte kan sköta förvaltningen av pengar
Nu har vi set, at den økonomiske overklasse ikke kan varetage forvaltningen af pengeSærlige udtryk:Sørge for at nogen har det godt, får mad m.m.Sköt om dig!
Pas på dig selv! -
7 slita
uregelmæssigt verbum1. slide, bruge noget så meget at det bliver tyndere eller går i stykker3. slide og slæbe, pukle4. rive løs eller lign. (om heftige bevægelser)Buketten såg lite bättre ut när Louise hade slitit av alla de vissna bladen
Buketten så lidt bedre ud, da L. havde revet alle de visne blade af5. bruges i overført betydning (fx om fornemmelser, følelser)L. kunne ikke flytte blikket fra den flotte mandSærlige udtryk:Slita fan, slita hund, slita ont, slita som ett djur
Rive sig i håret, være desperat (rasende, ophidset)Slit den (det) med hälsan!
Velbekomme! -
8 vass
I substantiv1. siv, rør (botanik)Særlige udtryk:Benytte sig af lejligheden, ikke lade den gå fra sigSå in i vassen: Hon är så in i vassen snål
Rigtig meget: Hun er så forbandet nærigII adjektiv1. hvas, skarp, spidsEn vass kniv, en vass nål, en vass tagg
En skarp kniv, en spids nål, en spids tornAkta dig för de vassa kanterna!
Pas på med de skarpe kanter!2. ondskabsfuld, ubehagelig3. udmærket, dygtig, intelligent, hurtig, pæn m.m. (hverdagssprog/slang)Til efteråret søger vi en ny formgiver - dygtigere end den dygtigste (annoncetekst)Særlige udtryk: -
9 småningom
adverbium1. efterhånden, lidt efter lidtEfterhånden bliver det sikkert bedre, lidt efter lidt
-
10 småningom
adverbium1. efterhånden, lidt efter lidtEfterhånden bliver det sikkert bedre, lidt efter lidt -
11 gaska upp sig
verbum1. komme i bedre humør, live opFörsök att gaska upp dig!
Prøv og tag dig sammen, smil lidt! (live op, komme i bedre humør)
-
12 gaska upp sig
verbum1. komme i bedre humør, live opFörsök att gaska upp dig!
Prøv og tag dig sammen, smil lidt! (live op, komme i bedre humør) -
13 skruva
verbum1. skrue/drejeTa den här skruvmejseln, den skruvar bättre!
Brug denne her skruetrækker, den er bedre, skruer bedre!2. lukke eller lukke op for noget og lign. (hverdagssprog/slang)Skruvaav(på) värmeledningen, är du snäll!
Vil du lige lukke (åbne) for radiatoren!Nu skruvar viuppför musiken och dansar lite!
Nu skruer vi op for musikken og danser lidt!3. skrue fast/i/løs4. skrue en bold (sport, spil og leg)5. bolle, have samleje (hverdagssprog/slang) -
14 brist
substantiv1. mangel2. noget der ikke er godt, fejl, svaghedLågutbildad blir ett tecken på karaktärsbrist snarare än avsaknad på kompetens!
Hvis man er lavtuddannet så har man en karakterbist snarere end en mangel på kompetence!
oljebrist; syrebrist; varubrist
oliemangel; iltmangel; varemangel
-
15 byta upp sig
verbumGår det att byta upp sig? Vi vill gärna ha lite mer plats!
Ka'det la'sig gøre at bytte til en større lejlighed? Vi vil gerne ha'lidt mere plads!
-
16 få upp
uregelmæssigt verbum1. få noget til at åbne sig, løsgøre nogetKan du få upp fönstret? Nej, det sitter fast!
Kan du åbne vinduet? Nej, det sidder fast!
2. forårsage at noget fungerer bedre, hurtigere m.m.Går det att få upp värmen i bilen?
Kan vi få lidt mere varme i bilen?
3. kaste op -
17 sen
adjektiv1. sen, hen imod slutningen af en tidsperiode2. senere end forventet, forsinketDu är sen! (du är sent ute!)
Du er sent på den!
De kom senere, end vi havde regnet med
3. langsomH. er lidt langsom i det
Inte vara sen att...: Hon är inte sen att kritisera
Ikke vente med at..., være hurtig til at...: Hon er hurtig til at kritisere
-
18 snäpp
substantiv1. skridt, position m.m.2. lidt, en anelseAndersson & Partners är ett snäpp under konkurrenterna
A. & P. ligger en anelse efter konkurrenterne
-
19 utöver
præposition1. ud over, foruden2. mer/større/bedre end noget -
20 vänta
verbum1. vente, afventeDå kan du få vänta länge!
Jamen, så kan du komme til at vente (forgæves)!
2. forvente
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Wenig — 1. Alta wat weni mächt a a meni. (Niederösterr.) Viel Wenig machen ein Viel. 2. Bald wenig und bald viel, so macht s das Spiel. 3. Béade (wer da) Bênek (wenig) nêcht acht, êst vîl nêcht béat (werth). (Ungarisches Bergland.) – Schröer. 4. Besser… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Norsk — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Grammatik — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Sprache — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Nordgermanische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Sukker, fabrikation af — Sukker har siden oldtiden været fremstillet af saften fra sukkerrør, men siden Napoleonskrigene har man i Europa fremstillet sukker af saften fra sukkerroer. I begge tilfælde snittes og/eller knuses råvaren og saften presses ud, og reduceres ved… … Danske encyklopædi
Lieben — 1. Der eine liebet de Strähl1, der ander, was druff lauft. – Sutermeister, 137. 1) Im allgemeinen: Kamm, davon strählen = kämmen, bei den Haaren raufen, scheren, aber auch mit mehrern Nebenbedeutungen. Strähli = der Boden über dem Melkstalle,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Uxmal — er en stor præ columbiansk maya ruinby i staten Yucatán i Mexico. Den ligger 78 km syd for Mérida (110 km fra Mérida på landevej 261 til Campeche). Uxmal udtales Uush mahl . Stednavnet er præ columbiansk og de fleste mener, at det er et… … Danske encyklopædi
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Danish grammar — This article is part of the series on: Danish language Use: Alphabet Phonology Grammar Other topics … Wikipedia
Idioma danés — Danés Dansk Hablado en Dinamarca Islandia … Wikipedia Español
